16 april 2018

Luft-impotens

Af: Karsten Riise


Luftangreb afslører vestlig impotens

Interessant at iagttage hvor lidt et kombineret massivt missil-angreb (100+ missiler, måske over 300 ammunitions-enheder) fra USA-UK-Frankrig udrettede i Syrien her i weekenden (14 april 2018). Både militært og politisk kom der intet ud af USA's missil angreb; det udstillede tværtimod vestlig impotens.

Det var en enorm indsats af deres top-moderne våben, som USA-UK-Frankrig angreb med.

https://edition.cnn.com/2018/04/14/politics/syria-airstrikes-weapons-used-intl/index.html

Kun skønsmæssigt 10 tomme og betydningsløse syriske bygninger (udfra CNN-billleder) ødelagde USA og dets danske venner med over 100 moderne missiler, på kun 3 lokationer. Hvert missil koster millioner af kroner, så USA med venner har sikkert brændt en milliard kroner af på denne mega-salvo, som dermed er både politisk og militært komplet selv-ydmygende for Vesten. De tomme truende ord fra USA bagefter, øger kun ligegyldigheden overfor USA. Syrien udstillede kort efter med en genial medie-streg Vestens impotens med en video, der viste præsident Assad slentre roligt ubekymret gennem en regeringsbygning.

https://edition.cnn.com/2018/04/14/middleeast/assad-unfazed-syria-strikes-intl/index.html
(nederst på web-page)

Rusland angiver via Sputnik News, at Syrien selv uden russisk bistand nedskød over 70 af vestens 100+ indkommende mest ”avancerede moderne” missiler (cirka præsident Trumps ord-beskrivelse). Syrisk video viser nedskydning af vestligt missil.

https://sputniknews.com/analysis/201804151063583839-syria-us-missile-strike/
https://edition.cnn.com/videos/world/2018/04/14/syria-us-airstrike-interception.cnn

Disse oplysninger om nedskydning af vestlige missiler er ikke imødegået af USA, og forekommer derfor både mulige og sandsynlige. Bundlinjen er under alle omstændigheder, at USA-UK-Frankrig selv med enorme kvantiteter af deres mest avancerede missiler lider en luft-militær fiasko.

Luft-angreb uden koordination på jorden med slagkraftige allierede landstyrker, sådan som flere amerikanske præsidenter inklusive Bill Clinton og Barack Obama refleksmæssigt har yndet det, er under alle omstændigheder næsten altid tom symbolpolitik og en militært svag kombination.


Vesten selv ”må gerne”

At Danmarks venner i USA og Europa bevidst i årevis leverede tonsvis af kemi-våben til deres håndlanger Saddams kemi-angreb på 10,000’er af Iranere og civile irakere, tales der ved Vestlige (inkl. danske politikere og mediers) moralske indignationer over kemi-våben i Syrien ikke højt om.

https://www.counterpunch.org/2018/04/13/chemical-weapons-hypocrisy/

Jeg boede i Tyskland, da det kom frem HVEM, der havde støttet Saddam med kemi-våben til sin blodige, ulovlige og uprovokerede angrebs-krig mod Iran. En krig hvor 1 million døde – langt flere end i Syrien. Adskillige tyske firmaer har været involveret i at levere ikke ”kun” råmaterialerne til kemiske våben, men derimod komplette giftvåben-anlæg.

Ingen kan tro på, at større tyske ingeniørvirksomheder med avanceret viden på militær kemi kan have leveret kemi-våben-fabrik til Saddam uden at CIA og dermed USA har vidst dette, og givet accept (eller ordre) på massiv brug af kemiske WDM i Irak. Det var dengang, da Saddam kunne bruges som Vestens håndlanger og ”ven”. En sådan ven af Vesten har Syriens præsident Assad jo aldrig været, dét er for USA præsident Assads største ”forbrydelse”. Så HAN skal iflg. Vesten overholde alle de ”internationale love” og menneskerettigheder, som Vesten og dets ”venner” ikke føler sig bundet af.

Vesten har jo altid siden kolonitiden haft den holdning, at aftaler og alliancer med andre etniske grupper kun binder de andre. ”Aftaler med indianere binder kun indianerne”. Selv kan Vesten arrangere sig på tværs af selv-modstridende dobbelt-aftaler om for eksempel Palæstina, hen over hovedet på både jøder og arabere, og bryde enhver anden aftale når som helst. Nedskydning af et civilt passager-fly er ikke en forbrydelse, når det er USA, der gør det, og de ombordværende endda er muslimer. Alle ikke-europæiske eller ikke-kristne ”venner” som Saddam eller Gaddafi kan når som helst erklæres for ”fjende”, dernæst som ”ven”, og senere som ”fjende” igen, når det bedre passer i Vestens spil.


Hvorfor gift?

Det mest interessante ifølge min analyse er, at præsident Assad og Rusland jo ikke havde behov for at bruge gas-våben på dette tidspunkt. Krigen i området Douma var vundet af Syriens regeringsstyrker. Kompetente amerikanske kilder (bla. Scott Ritter, tidl. USA-FN våbeninspektør) har flere gang rejst berettiget tvivl om, HVEM, der har brugt kemiske våben i Syrien ved hvilke lejligheder. Mange påstande om syriske kemi-angreb er kommet fra de såkaldt ”Hvide Hjelme”, som i vestlige medier kaldes for NGO’er selvom de er højst tvivlsomme parter. Militær-analytikere fra IHS Markit (forlaget bag Janes Defense review) har offentliggjort detaljeret kort over mange steder, hvor ISIS har brugt kemi-våben.

Men lad os nu antage, at det denne gang muligvis ikke var hverken ISIS eller dæk-styrker organiseret af USA, men derimod Syriens regering, der her havde foretaget et begrænset kemi-angreb. En human tragedie, men uden militær betydning, i en situation der allerede var vundet, og hvor ifølge nogle kilder ca. 30 mennesker omkom. Endda angiveligt på en måde (udsmidning af gift-tønder fra helikoptere), som kunne synes unødvendigt åbenlys.

Spørgsmålet opstår derfor i givet fald: HVORFOR skulle Syrien (antageligt med Russisk accept osv.) i så fald have gjort dette?

Vesten er dum og forudsigelig i sin politik. Nogle militære kommentatorer i Danmark har vist deres mangel på indsigt ved at udtale, at præsident Trump havde ”ødelagt” chancerne for succés ved det kommende luftangreb, ved at annoncere det i forvejen. Dansk vrøvl. Enhver vidste da, og især Syrien og Rusland, at et angreb som det i lørdags 14 april ville komme, for USA kan ikke finde ud af ret meget andet i dén slags situationer. Og USA havde rigelig tid og kapacitet til at identificere en lang række af militære mål, om fornødent. USA's angreb og dets fiasko i lørdags var begge dele fuldstændig 100% forudselige på forhånd for alle, undtagen for danske militær-analytikere.

Vi må tænke logisk: Den bedste forklaring, der logisk kan gives, kan kun tænkes at være, at Rusland-Syrien i givet fald ønskede at fremprovokere den automatiske, uintelligente, impotente og selv-afslørende reaktion som her i weekenden. Et tvangsmæssigt reaktionsmønster fra USA og Vesten.

Samme forklaringsmodel kan passe i forbindelse med et muligt (men heller ikke bevist) russisk kemi-angreb på en russisk dobbelt-agent i UK, der erkendt havde spioneret mod Rusland. Gift-angrebet i Storbritannien kan også sagtens tænkes at være en ”false-flag” aktion, dvs. organiseret af CIA og britiske MI5/MI6 på en måde, der skal kompromittere Rusland. Rusland selv siger, at hvis det havde været dem, så havde de lykkedes. Men hvis vi endnu en gang antager, at Rusland muligvis gjorde det, så vil jeg pege på, at Rusland dermed ønskede at efterlade en ”meddelelse”.

Jeg vil her fremhæve, at Vesten efter dette påståede (men muligvis forfalskede) russiske gift-angreb på britisk jord jo også ved dén lejlighed demonstrerede for os alle, at Vesten (med Danmark) ikke har nogen som helst pressions-midler tilbage overfor Rusland og de mange andre dele af verden, som nu i mindre grad  ønsker at følge Vesten. Vesten udviste nogle diplomater, Rusland gjorde derefter det samme. Den diplomatiske (fredelige) mulighed for dialog med Rusland blev nedbrudt af Vesten. Vestens impotens og mangel på vilje til dialog blev udstillet.

Hvis Rusland muligvis begik gift-angrebet i Storbritannien, så var det derfor mediemæssigt og politisk meget intelligent tænkt af Rusland. Bemærkes bør i øvrigt, at højforræderi og spionage af den type, for hvilket den russiske ex-spion formodes at være blevet angrebet, straffes med dødsstraf i mange lande, også i USA.


Danmarks hykleri om ”International Ret”

Vestens missil-angreb på Syrien med over 100 hypermoderne missiler var ikke kun virkningsløst – det var også en uprovokeret angrebskrig på et suverænt land, et brud på FN’s charter og ulovligt i henhold til international ret.

Danmark påberåbte i Taksøe-rapporten, at respekten for overholdelse af ”international ret” er én af Danmarks mest vitale ”interesser”. Men Danmarks realiteter er mere brogede.

Danmark kritiserer aldrig USA, når USA bryder ”international ret”. Tværtimod, så deltager Danmark gerne selv som de første i USA militær-aktioner, der er på kant med international ret. Et skelsættende punkt var her militær-aktionen i Libyen, hvor en ”no-fly-zone” vedtaget i FN’s sikkerhedsråd med accept fra Rusland og Kina, blev misbrugt og udvidet af USA-NATO-Danmark til en internationalt set ulovlig ”regime-change” aktion mod Gaddafi - med kaos og spredning af terrorisme i muslimske og afrikanske lande til følge. Noget, som Rusland og Kina blev chokeret over, og siden politisk-militært nu med god grund tager konsekvensen af.

I praksis har Danmark dybe koloniale træk i sin tankegang overfor andre dele af verden, i lighed med USA: Overholdelse af ”international ret” (herunder national suverænitet) gælder i Danmarks inderste moralske holdning kun ”de andre” – ikke for Danmark selv og Danmarks egne venner.

Rusland vinder – både militært, politisk og i manges øjne sikkert også moralsk – igen.


Karsten Riise
Partner & Editor

CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

24 oktober 2017

Dansk forsvar behøver Strategisk koncept

Af: Karsten Riise

Forsvarets anskaffelser virker operativt drevet – Danmark behøver et strategisk koncept.

Global Strike-Force – et nyt koncept

En global Strike-Force er strategisk koncept. Det er en slagkraftig hær-enhed, som kan indsættes overalt i verden på kort tid. På få dage eller uger (ikke måneder) skal den kunne være hvor som helst på jorden, og i fuld sving. Enheden skal være stærk og mobil i en konflikt, til hurtigt at forme udviklingen. USA har det, og Europa er på vej. EU’s territorial-forsvar ønsker det. Det behøves til stabiliseringsindsatser, og til FN missioner.

Efter krigen anskaffede Danmark (som andre) to klassiske brigader: Tung kampvognsbrigade og let infanteribrigade (lille Danmark nøjedes med bataljoner, indenfor én brigade). Men kampvogne er vanskelige at transportere over lange afstande, hvor de kræver dybtgående skibe, special-lastbiler eller togvogne. Kampvogns-formationer skal helst i forvejen være dér, hvor krigen kommer, ellers kommer de nemt for sent (også i Baltikum!). Kampvogne har problemer med operativ logistik, når de rykker langt frem. Kampvogne sluger brændstof og reservedele, bælterne slides på asfalt og ødelægger veje. Infanteri var hurtigt at sende afsted, men selv i pansrede mandskabsvogne var infanteri ofte svagt. Efter den Kolde Krig er Danmarks militære situation ændret fundamentalt - Danmarks gamle strategi-koncept har store begrænsninger.

For at imødekomme den nye udvikling, udviklede USA en global Strike-Force, som kører i hurtige pansrede, terrænduelige køretøjer med 8x8 gummihjul. De kan sendes jorden rundt i flyvemaskine. Samme køretøj er platform for mange roller, lige fra pansret mandskabsvogn til hurtig kampvogn. Det er fleksibelt – de kan indsætte soldater, men er stærkere end traditionelt infanteri, og med ny teknologi når 8x8 hjuls-køretøjer nu tæt på tunge bæltekøretøjer i kampstyrke og slagmarks-bevægelighed.


Basis for ny Strategisk styrke

Verdens nyeste og formentlig bedste 8x8 køretøj hedder Piranha 5. Dem har Danmark købt 309 enheder af i seks forskellige versioner: Pansret mandskabsvogn, kommandovogn, rekognosceringskøretøj, ingeniørkøretøj, ambulancekøretøj, mortérplatform. Det lignede en strategi – men gjorde Danmark blot et taktisk valg?

Snarere det sidste. Jeg var længe i tvivl om, hvorvidt Forsvaret i sin ”slørede” kommunikation dækkede over klare strategiske intentioner, men er nået til, at ”sløringen” simpelthen skyldes, at Forsvaret savner strategisk udblik. Forsvaret ville faktisk helst bare have købt sig en traditionel mandskabsvogn på bælter, der skulle ligne deres gamle M113 fra 1965. Ved et tilfælde var Piranha 5 billigst og operativt bedst på alle måder. Dens 8x8 hjul er mindre sårbare end bælter, og kører 15%-25% hurtigere end bæltekøretøjer i næsten al terræn. Piranha 5 er pansret med næsthøjeste standard, Stanag 4560 niveau 4, og kan monteres med stærkeste armering Stanag 5. Med moderne armering kan Piranha 5 stort set pansres lige så godt som en tung kampvogn – den kan bare nå hurtigere og længere.

Forsvarsforligspartierne har med Piranha 5-ordren i 2015 forhånds-forpligtet Staten på 4 milliarder kroner i udgifter for 2018-2023, som Staten tilsyneladende først budgetmæssigt kan indeholde med det kommende forsvarsforlig, som først nu skal indgås her i 2017. En stor del af Regeringens forsvars-udspil 2017 til forhøjelse af Forsvarets anskaffelser er således muligvis på forhånd disponeret med Piranha 5 samt køb af nyt artilleri, patruljekøretøjer og mortérsystem (se nedenfor). Piranha 5 ordren har et samlet beløb på 4,6 milliarder, men bliver ifølge forlydender 20% dyrere pgra. Schweizerfranc-kursen – lige en ekstra milliard kroner i udgift.

Valget af terrænduelige 8x8 gummihjul har Danmark i 2017 fulgt op med et passende køb af 15 enheder 155mm artilleri, CAESAR II på armeret 8x8 lastbil. Der er option på 6 ekstra enheder. CAESAR II klarer samme stigninger som M109 artilleriet på bælter, og i modsætning til gammeldags artilleri på bælter, så kører CARSAR II  90 km/timen på landevej, og kan cirka følge med Piranha 5 (105 km/timen). Den kan affyre en runde på 6 skud over 42 km, og være væk igen på kun 120 sekunder. Præcisionsammunition findes både mod kampvogne og andre mål. Enhederne er Stanag 2 eller 3 armerede, men er sårbare ved affyring, fordi de er eksternt betjente. Men på grund af rækkevidden kan CAESAR II placeres fleksibelt, flyttes hurtigt, og der findes næppe bedre. Til at sikre logistikken i felten har Danmark anskaffet 200 taktiske Scania lastbiler pansret på niveau Stanag 3. Danmarks køb i 2017 af 36 enheder Eagle V 4x4 patruljekøretøjer med MRAP panser og elektroniske våbenstationer passer også fint til en Strike-Force.

Har Danmark nu anskaffet en strategisk Strike-Force?

Nej, ved nærmere eftersyn mangler Forsvaret flere vigtige anskaffelser, for at have et solidt strategisk koncept.

Nødvendige Strategiske tillægs-anskaffelser

Regeringens overfladiske forsvarsudspil viser ikke overbevisende dansk strategisk udblik. Regeringen mangler henvisning til adskillige nødvendige anskaffelser, for at skabe et troværdigt sammenhængende strategisk koncept.

Afrika er allerede et indsatsområde. I Mali og Sahara er temperaturen udenfor 55 grader, og endnu højere i et køretøj. Derfor behøves Piranha 5 og køretøjer med klimaanlæg, ellers dør soldaterne. Dét er der intet om.

Det er okay, at Forsvaret nu vil opgradere og derved bevare kampkraften i eksisterende Leopard 2A5 kampvogne - de er da fine nok at have. Men Regeringen antyder i sit nye udspil, at den vil foretage en tåbelig overinvestering i køb af flere milliard-dyre nye kampvogne, som ikke er strategisk mobile. Milliarder til nye kampvogne skal spares. Danmark mangler strategi.

I stedet for at købe nye tunge kampvogne på bælter, skal Danmark anskaffe mobile 8x8 pansrede hjul-køretøjer med 120mm kampvogns-kanon, svarende til Leopard 2. Et sådant koncept har Italien indført med CENTAURO II. Med 120mm kampvogns-kanon og stærk motor, er et 8x8 hjulet køretøj med Stanag 5 panser simpelthen en kampvogn på gummihjul. Små variationer i pansring mellem 8x8 og en klassisk kampvogn er ubetydelig – dét køretøj, der rammer først, overlever. En 8x8 (Piranha 5 eller CENTAURO II) med en 120mm kanon er hurtigere end en kampvogn på landevej og skovvej, og næsten lige så mobil som en kampvogn ved forsvar af (lands) byer og i åbent terræn, undtagen ved dyb sne og mudder. Anvender køretøjet anden 120mm ammunition (feks. DM II), vil det samtidig være vital direkte ildstøtte til infanteri i bykamp, mod befæstede stillinger og til konvojbeskyttelse mod fodfolk i baghold, eller antitank-dysekanoner. Et kampklart 120mm ildstøtte og ”tank-killer” køretøj på 30 tons kan flyves 3.300 i ét stræk til en primitiv landingsbane med Airbus A400M, som kan tage 37 tons – dét er en Leopard 2 kampvogn på 63 tons for tung til. Selv med skib er der strategiske begrænsninger i krav til dybgang, havne mv. at transportere en hel gruppe tunge kampvogne på 63 tons.

På skib og i sig selv er 8x8 køretøjer langt mere strategisk/operativt mobile: Landsat fra skib i Dakar og til indsats i Mali har Franske VBCI 8x8 køretøjer kørt 2.500 km på få dage uden problemer.

Danmarks eksisterende infanterikampkøretøj CV9035 på bælter passer ikke godt til Piranha 5 i et Strike-Force koncept. Danmarks CV9035 kan parkeres (pre-positioneres) i en mølpose i Polen.

Danmark behøver Piranha 5 med kanontårn og 40mm maskinkanon i stedet for CV9035 (som har 35mm). Med 40mm kanontårn bliver Piranha 5 til et både strategisk og taktisk mobilt infanterikampkøretøj med maksimal kampkraft. Anti-tank missiler kan fås til Piranha 5 – her skal man sikre sig, at rækkevidden på missilerne er lang nok (over 3 km), for udviklingen på missil-området er kamp over så lange afstande, at egne styrker er i udkant af modstanderens ildkraft. Derfor skal Hærens kortrækkende infanteri dysekanoner også skrottes, så Danmark med Piranha 5 taktisk kan indsætte grupper med langtrækkende antitank-missiler med mere acceptable overlevelseschancer overfor en moderne kampvognsgruppe. Danmark har til Piranha 5 desværre i 2017 købt 15 styk mortér-systemet CARDOM 10, som er et forældet åbent-vogn-koncept, og derfor et forkert valg. CARDOM 10 er håndbetjent, og soldaterne er for dårligt beskyttet mod fly, fragmenter, granater eller snigskytter fra oven i by-kamp. Leverandøren-koncernen Elbit var først ved at få en artilleri som blev annulleret, og i stedet fik de ordren på det forældede mortér-system CARDOM 10, som altså bør stoppes. I stedet for forældede CARDOM 10, skal Forsvaret købe moderne kanontårnsmonteret granatkaster til Piranha 5, og få en elektronisk betjent maskingevær-station ovenpå.

Et generelt problem er forsvar mod droner. Jamming er ikke nok - løsninger til nedskydning af både store og bittesmå droner søges. Rekognoscerings-kapabiliteten bør opgraderes til det maksimale. Der findes teleskopmaster til rekognosceringskøretøjer, som optisk, infrarødt og på anden vis kan ”se” 10 km væk – den ekstra situations-oversigt er vital både for traditionel og utraditionel indsats. Der udvikles også på ”drone-køretøjer”, som kan medbringe og afsende mellemstore droner i stedet for forsvarets for små Puma-droner, dét skal der også reserveres penge til. Den langt-højt-flyvende drone Global Hawk bør overvejes til strategisk rekognoscering, både i Arktis og ved indsats ude.


A400M transportfly og Luftværn

Hurtig indsættelse flere tusinde kilometer væk er del af global Strike-Force konceptet. Danmark har 4 transportfly C-130J ”Super-Hercules”, som kan transportere 19 tons 5.000 km væk. De kan hver medbringe en tom Piranha 5, som i standardversionen vejer 17 tons – men ikke en fuld kampklar Piranha 5, som vejer mindst 30 tons. Danske C-130J kan heller ikke medbringe det nye CAESAR II artilleri-støtte, som vejer godt 30 tons. Danmarks Strike-Force bør kunne indsættes lang væk med artilleristøtte, og derfor skal Danmark købe ét Airbus A400M transportfly, som kan tage 37 tons. Dét vil betyde, at Danmark med kort varsel dagligt kan indsætte 4 styk Piranha 5 kampkøretøjer plus 1 styk CAESAR II artilleri-pjece på korte landingsbaner omkring 3.000 km væk. Indsættes 5 køretøjer hver dag, så kan Danmark i løbet af kort tid opbygge en kampklar bataljon ude i verden – og med et ekstra A400M kan logistikken holde.

Luftværn er et tema. Taktisk-mobilt luftværn er ofte svagt. Danmarks nye F-35 er mest et rekognosceringsfly med bomber, og Danmark har intet strategisk forsvar af Christiansborg, Kastrup og F-35 flybasen mod missil-angreb.

Intet Danmark kan købe, vil løse de baltiske landes problem, som er politisk. Intet, som kan købes, vil forhindre, at Taliban vinder politisk i Afghanistan. Et bedre forsvars-koncept behøves – men politikerne behøver frem for alt bedre at forstå militære midlers begrænsninger og behovet for samspil med økonomi, udviklingsindsats og diplomati for en samlet strategi.

Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT