16 april 2018
Luft-impotens
Af: Karsten Riise
Luftangreb afslører vestlig impotens
Interessant at iagttage hvor lidt et kombineret massivt missil-angreb (100+ missiler, måske over 300 ammunitions-enheder) fra USA-UK-Frankrig udrettede i Syrien her i weekenden (14 april 2018). Både militært og politisk kom der intet ud af USA's missil angreb; det udstillede tværtimod vestlig impotens.
Det var en enorm indsats af deres top-moderne våben, som USA-UK-Frankrig angreb med.
https://edition.cnn.com/2018/04/14/politics/syria-airstrikes-weapons-used-intl/index.html
Kun skønsmæssigt 10 tomme og betydningsløse syriske bygninger (udfra CNN-billleder) ødelagde USA og dets danske venner med over 100 moderne missiler, på kun 3 lokationer. Hvert missil koster millioner af kroner, så USA med venner har sikkert brændt en milliard kroner af på denne mega-salvo, som dermed er både politisk og militært komplet selv-ydmygende for Vesten. De tomme truende ord fra USA bagefter, øger kun ligegyldigheden overfor USA. Syrien udstillede kort efter med en genial medie-streg Vestens impotens med en video, der viste præsident Assad slentre roligt ubekymret gennem en regeringsbygning.
https://edition.cnn.com/2018/04/14/middleeast/assad-unfazed-syria-strikes-intl/index.html
(nederst på web-page)
Rusland angiver via Sputnik News, at Syrien selv uden russisk bistand nedskød over 70 af vestens 100+ indkommende mest ”avancerede moderne” missiler (cirka præsident Trumps ord-beskrivelse). Syrisk video viser nedskydning af vestligt missil.
https://sputniknews.com/analysis/201804151063583839-syria-us-missile-strike/
https://edition.cnn.com/videos/world/2018/04/14/syria-us-airstrike-interception.cnn
Disse oplysninger om nedskydning af vestlige missiler er ikke imødegået af USA, og forekommer derfor både mulige og sandsynlige. Bundlinjen er under alle omstændigheder, at USA-UK-Frankrig selv med enorme kvantiteter af deres mest avancerede missiler lider en luft-militær fiasko.
Luft-angreb uden koordination på jorden med slagkraftige allierede landstyrker, sådan som flere amerikanske præsidenter inklusive Bill Clinton og Barack Obama refleksmæssigt har yndet det, er under alle omstændigheder næsten altid tom symbolpolitik og en militært svag kombination.
Vesten selv ”må gerne”
At Danmarks venner i USA og Europa bevidst i årevis leverede tonsvis af kemi-våben til deres håndlanger Saddams kemi-angreb på 10,000’er af Iranere og civile irakere, tales der ved Vestlige (inkl. danske politikere og mediers) moralske indignationer over kemi-våben i Syrien ikke højt om.
https://www.counterpunch.org/2018/04/13/chemical-weapons-hypocrisy/
Jeg boede i Tyskland, da det kom frem HVEM, der havde støttet Saddam med kemi-våben til sin blodige, ulovlige og
uprovokerede angrebs-krig mod Iran. En krig hvor 1 million døde – langt flere
end i Syrien. Adskillige tyske firmaer har været involveret i at levere ikke
”kun” råmaterialerne til kemiske våben, men derimod komplette giftvåben-anlæg.
Ingen kan tro på, at større tyske ingeniørvirksomheder med avanceret viden på militær kemi kan have leveret kemi-våben-fabrik til Saddam uden at CIA og dermed USA har vidst dette, og givet accept (eller ordre) på massiv brug af kemiske WDM i Irak. Det var dengang, da Saddam kunne bruges som Vestens håndlanger og ”ven”. En sådan ven af Vesten har Syriens præsident Assad jo aldrig været, dét er for USA præsident Assads største ”forbrydelse”. Så HAN skal iflg. Vesten overholde alle de ”internationale love” og menneskerettigheder, som Vesten og dets ”venner” ikke føler sig bundet af.
Vesten har jo altid siden kolonitiden haft den holdning, at aftaler og alliancer med andre etniske grupper kun binder de andre. ”Aftaler med indianere binder kun indianerne”. Selv kan Vesten arrangere sig på tværs af selv-modstridende dobbelt-aftaler om for eksempel Palæstina, hen over hovedet på både jøder og arabere, og bryde enhver anden aftale når som helst. Nedskydning af et civilt passager-fly er ikke en forbrydelse, når det er USA, der gør det, og de ombordværende endda er muslimer. Alle ikke-europæiske eller ikke-kristne ”venner” som Saddam eller Gaddafi kan når som helst erklæres for ”fjende”, dernæst som ”ven”, og senere som ”fjende” igen, når det bedre passer i Vestens spil.
Hvorfor gift?
Det mest interessante ifølge min analyse er, at præsident Assad og Rusland jo ikke havde behov for at bruge gas-våben på dette tidspunkt. Krigen i området Douma var vundet af Syriens regeringsstyrker. Kompetente amerikanske kilder (bla. Scott Ritter, tidl. USA-FN våbeninspektør) har flere gang rejst berettiget tvivl om, HVEM, der har brugt kemiske våben i Syrien ved hvilke lejligheder. Mange påstande om syriske kemi-angreb er kommet fra de såkaldt ”Hvide Hjelme”, som i vestlige medier kaldes for NGO’er selvom de er højst tvivlsomme parter. Militær-analytikere fra IHS Markit (forlaget bag Janes Defense review) har offentliggjort detaljeret kort over mange steder, hvor ISIS har brugt kemi-våben.
Men lad os nu antage, at det denne gang muligvis ikke var hverken ISIS eller dæk-styrker organiseret af USA, men derimod Syriens regering, der her havde foretaget et begrænset kemi-angreb. En human tragedie, men uden militær betydning, i en situation der allerede var vundet, og hvor ifølge nogle kilder ca. 30 mennesker omkom. Endda angiveligt på en måde (udsmidning af gift-tønder fra helikoptere), som kunne synes unødvendigt åbenlys.
Spørgsmålet opstår derfor i givet fald: HVORFOR skulle Syrien (antageligt med Russisk accept osv.) i så fald have gjort dette?
Vesten er dum og forudsigelig i sin politik. Nogle militære kommentatorer i Danmark har vist deres mangel på indsigt ved at udtale, at præsident Trump havde ”ødelagt” chancerne for succés ved det kommende luftangreb, ved at annoncere det i forvejen. Dansk vrøvl. Enhver vidste da, og især Syrien og Rusland, at et angreb som det i lørdags 14 april ville komme, for USA kan ikke finde ud af ret meget andet i dén slags situationer. Og USA havde rigelig tid og kapacitet til at identificere en lang række af militære mål, om fornødent. USA's angreb og dets fiasko i lørdags var begge dele fuldstændig 100% forudselige på forhånd for alle, undtagen for danske militær-analytikere.
Vi må tænke logisk: Den bedste forklaring, der logisk kan gives, kan kun tænkes at være, at Rusland-Syrien i givet fald ønskede at fremprovokere den automatiske, uintelligente, impotente og selv-afslørende reaktion som her i weekenden. Et tvangsmæssigt reaktionsmønster fra USA og Vesten.
Samme forklaringsmodel kan passe i forbindelse med et muligt (men heller ikke bevist) russisk kemi-angreb på en russisk dobbelt-agent i UK, der erkendt havde spioneret mod Rusland. Gift-angrebet i Storbritannien kan også sagtens tænkes at være en ”false-flag” aktion, dvs. organiseret af CIA og britiske MI5/MI6 på en måde, der skal kompromittere Rusland. Rusland selv siger, at hvis det havde været dem, så havde de lykkedes. Men hvis vi endnu en gang antager, at Rusland muligvis gjorde det, så vil jeg pege på, at Rusland dermed ønskede at efterlade en ”meddelelse”.
Jeg vil her fremhæve, at Vesten efter dette påståede (men muligvis forfalskede) russiske gift-angreb på britisk jord jo også ved dén lejlighed demonstrerede for os alle, at Vesten (med Danmark) ikke har nogen som helst pressions-midler tilbage overfor Rusland og de mange andre dele af verden, som nu i mindre grad ønsker at følge Vesten. Vesten udviste nogle diplomater, Rusland gjorde derefter det samme. Den diplomatiske (fredelige) mulighed for dialog med Rusland blev nedbrudt af Vesten. Vestens impotens og mangel på vilje til dialog blev udstillet.
Hvis Rusland muligvis begik gift-angrebet i Storbritannien, så var det derfor mediemæssigt og politisk meget intelligent tænkt af Rusland. Bemærkes bør i øvrigt, at højforræderi og spionage af den type, for hvilket den russiske ex-spion formodes at være blevet angrebet, straffes med dødsstraf i mange lande, også i USA.
Danmarks hykleri om ”International Ret”
Vestens missil-angreb på Syrien med over 100 hypermoderne missiler var ikke kun virkningsløst – det var også en uprovokeret angrebskrig på et suverænt land, et brud på FN’s charter og ulovligt i henhold til international ret.
Danmark påberåbte i Taksøe-rapporten, at respekten for overholdelse af ”international ret” er én af Danmarks mest vitale ”interesser”. Men Danmarks realiteter er mere brogede.
Danmark kritiserer aldrig USA, når USA bryder ”international ret”. Tværtimod, så deltager Danmark gerne selv som de første i USA militær-aktioner, der er på kant med international ret. Et skelsættende punkt var her militær-aktionen i Libyen, hvor en ”no-fly-zone” vedtaget i FN’s sikkerhedsråd med accept fra Rusland og Kina, blev misbrugt og udvidet af USA-NATO-Danmark til en internationalt set ulovlig ”regime-change” aktion mod Gaddafi - med kaos og spredning af terrorisme i muslimske og afrikanske lande til følge. Noget, som Rusland og Kina blev chokeret over, og siden politisk-militært nu med god grund tager konsekvensen af.
I praksis har Danmark dybe koloniale træk i sin tankegang overfor andre dele af verden, i lighed med USA: Overholdelse af ”international ret” (herunder national suverænitet) gælder i Danmarks inderste moralske holdning kun ”de andre” – ikke for Danmark selv og Danmarks egne venner.
Rusland vinder – både militært, politisk og i manges øjne sikkert også moralsk
– igen.Ingen kan tro på, at større tyske ingeniørvirksomheder med avanceret viden på militær kemi kan have leveret kemi-våben-fabrik til Saddam uden at CIA og dermed USA har vidst dette, og givet accept (eller ordre) på massiv brug af kemiske WDM i Irak. Det var dengang, da Saddam kunne bruges som Vestens håndlanger og ”ven”. En sådan ven af Vesten har Syriens præsident Assad jo aldrig været, dét er for USA præsident Assads største ”forbrydelse”. Så HAN skal iflg. Vesten overholde alle de ”internationale love” og menneskerettigheder, som Vesten og dets ”venner” ikke føler sig bundet af.
Vesten har jo altid siden kolonitiden haft den holdning, at aftaler og alliancer med andre etniske grupper kun binder de andre. ”Aftaler med indianere binder kun indianerne”. Selv kan Vesten arrangere sig på tværs af selv-modstridende dobbelt-aftaler om for eksempel Palæstina, hen over hovedet på både jøder og arabere, og bryde enhver anden aftale når som helst. Nedskydning af et civilt passager-fly er ikke en forbrydelse, når det er USA, der gør det, og de ombordværende endda er muslimer. Alle ikke-europæiske eller ikke-kristne ”venner” som Saddam eller Gaddafi kan når som helst erklæres for ”fjende”, dernæst som ”ven”, og senere som ”fjende” igen, når det bedre passer i Vestens spil.
Hvorfor gift?
Det mest interessante ifølge min analyse er, at præsident Assad og Rusland jo ikke havde behov for at bruge gas-våben på dette tidspunkt. Krigen i området Douma var vundet af Syriens regeringsstyrker. Kompetente amerikanske kilder (bla. Scott Ritter, tidl. USA-FN våbeninspektør) har flere gang rejst berettiget tvivl om, HVEM, der har brugt kemiske våben i Syrien ved hvilke lejligheder. Mange påstande om syriske kemi-angreb er kommet fra de såkaldt ”Hvide Hjelme”, som i vestlige medier kaldes for NGO’er selvom de er højst tvivlsomme parter. Militær-analytikere fra IHS Markit (forlaget bag Janes Defense review) har offentliggjort detaljeret kort over mange steder, hvor ISIS har brugt kemi-våben.
Men lad os nu antage, at det denne gang muligvis ikke var hverken ISIS eller dæk-styrker organiseret af USA, men derimod Syriens regering, der her havde foretaget et begrænset kemi-angreb. En human tragedie, men uden militær betydning, i en situation der allerede var vundet, og hvor ifølge nogle kilder ca. 30 mennesker omkom. Endda angiveligt på en måde (udsmidning af gift-tønder fra helikoptere), som kunne synes unødvendigt åbenlys.
Spørgsmålet opstår derfor i givet fald: HVORFOR skulle Syrien (antageligt med Russisk accept osv.) i så fald have gjort dette?
Vesten er dum og forudsigelig i sin politik. Nogle militære kommentatorer i Danmark har vist deres mangel på indsigt ved at udtale, at præsident Trump havde ”ødelagt” chancerne for succés ved det kommende luftangreb, ved at annoncere det i forvejen. Dansk vrøvl. Enhver vidste da, og især Syrien og Rusland, at et angreb som det i lørdags 14 april ville komme, for USA kan ikke finde ud af ret meget andet i dén slags situationer. Og USA havde rigelig tid og kapacitet til at identificere en lang række af militære mål, om fornødent. USA's angreb og dets fiasko i lørdags var begge dele fuldstændig 100% forudselige på forhånd for alle, undtagen for danske militær-analytikere.
Vi må tænke logisk: Den bedste forklaring, der logisk kan gives, kan kun tænkes at være, at Rusland-Syrien i givet fald ønskede at fremprovokere den automatiske, uintelligente, impotente og selv-afslørende reaktion som her i weekenden. Et tvangsmæssigt reaktionsmønster fra USA og Vesten.
Samme forklaringsmodel kan passe i forbindelse med et muligt (men heller ikke bevist) russisk kemi-angreb på en russisk dobbelt-agent i UK, der erkendt havde spioneret mod Rusland. Gift-angrebet i Storbritannien kan også sagtens tænkes at være en ”false-flag” aktion, dvs. organiseret af CIA og britiske MI5/MI6 på en måde, der skal kompromittere Rusland. Rusland selv siger, at hvis det havde været dem, så havde de lykkedes. Men hvis vi endnu en gang antager, at Rusland muligvis gjorde det, så vil jeg pege på, at Rusland dermed ønskede at efterlade en ”meddelelse”.
Jeg vil her fremhæve, at Vesten efter dette påståede (men muligvis forfalskede) russiske gift-angreb på britisk jord jo også ved dén lejlighed demonstrerede for os alle, at Vesten (med Danmark) ikke har nogen som helst pressions-midler tilbage overfor Rusland og de mange andre dele af verden, som nu i mindre grad ønsker at følge Vesten. Vesten udviste nogle diplomater, Rusland gjorde derefter det samme. Den diplomatiske (fredelige) mulighed for dialog med Rusland blev nedbrudt af Vesten. Vestens impotens og mangel på vilje til dialog blev udstillet.
Hvis Rusland muligvis begik gift-angrebet i Storbritannien, så var det derfor mediemæssigt og politisk meget intelligent tænkt af Rusland. Bemærkes bør i øvrigt, at højforræderi og spionage af den type, for hvilket den russiske ex-spion formodes at være blevet angrebet, straffes med dødsstraf i mange lande, også i USA.
Danmarks hykleri om ”International Ret”
Vestens missil-angreb på Syrien med over 100 hypermoderne missiler var ikke kun virkningsløst – det var også en uprovokeret angrebskrig på et suverænt land, et brud på FN’s charter og ulovligt i henhold til international ret.
Danmark påberåbte i Taksøe-rapporten, at respekten for overholdelse af ”international ret” er én af Danmarks mest vitale ”interesser”. Men Danmarks realiteter er mere brogede.
Danmark kritiserer aldrig USA, når USA bryder ”international ret”. Tværtimod, så deltager Danmark gerne selv som de første i USA militær-aktioner, der er på kant med international ret. Et skelsættende punkt var her militær-aktionen i Libyen, hvor en ”no-fly-zone” vedtaget i FN’s sikkerhedsråd med accept fra Rusland og Kina, blev misbrugt og udvidet af USA-NATO-Danmark til en internationalt set ulovlig ”regime-change” aktion mod Gaddafi - med kaos og spredning af terrorisme i muslimske og afrikanske lande til følge. Noget, som Rusland og Kina blev chokeret over, og siden politisk-militært nu med god grund tager konsekvensen af.
I praksis har Danmark dybe koloniale træk i sin tankegang overfor andre dele af verden, i lighed med USA: Overholdelse af ”international ret” (herunder national suverænitet) gælder i Danmarks inderste moralske holdning kun ”de andre” – ikke for Danmark selv og Danmarks egne venner.
Karsten Riise
Partner & Editor
CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT
